Indholdsplan for

Efterskolen Smededal

2011-2012

Indholdsplan for. 1

Efterskolen Smededal 1

Overordnet vision for Efterskolen Smededal 3

Værdigrundlag. 3

Kostskolearbejdet 5

Demokratisk dannelse. 6

Livsoplysning. 7

Folkelig oplysning. 7

Morgen/middagssamling. 7

Indholdsplan for Liniefag – fælles på Smededal 9

Indholdsplan for liniefaget Kunst 10

Indholdsplan for faget Liniefaget Musik på Smededal 11

Indholdsplan for Kortfilm- Videodramatik. 12

Indholdsplan for liniefaget Medie. 14

Indholdsplan for liniefaget Teater 15

Indholdsplan for faget Dansk på Smededal 17

Indholdsplan for faget Engelsk på Smededal 18

Indholdsplan for faget Fransk på Efterskolen Smededal. 20

Indholdsplan for faget geografi 21

Indholdsplan for faget Matematik. 22

Indholdsplan for Kristendomskundskab. 23

Indholdsplan for faget Motion. 24

Indholdsplan for faget Fysik. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsplan for faget Tysk. 30

Indholdsplan for køkkenundervisningen. 31

Fritidsundervisning. 33

OSO og projektopgave - 34

Obligatorisk selvvalgt opgave. 35

Lejrskole. 36

Uddannelsesvejledning. 37

Prøveuger, fagdage og slutforløb på Smededal 38

Fagdage. 38

Slutforløb. 39

Særlige dage og uger. 39

Oversigt over “Smededalbegreber”. 40

Overordnet vision for Efterskolen Smededal

Efterskolen Smededal vil udvikle sine elever til ansvarlige, åbne og reflekterende mennesker i et demokratisk samfund og fremme den enkeltes livsduelighed.

Sociale mål

1. At vi som medarbejdere sikrer os det bedst mulige kendskab til den enkelte elev og dennes baggrund.
2. At fremme ansvarlighed og aktiv deltagelse, der bygger på ligeværdighed og respekt overfor hinanden.

Faglige mål

1. At uddybe og udvide elevernes verdensbillede.
   1. At den enkelte elevs faglige niveau styrkes i alle fag via et trygt, engagerende og stimulerende læringsmiljø.

Værdigrundlag

På Efterskolen Smededal har vi følgende grundlæggende værdier:

• en tro på at åbenhed er væsentligt for den enkeltes personlige og faglige udvikling. En åbenhed baseret på respekt for hinanden som ligeværdige og på en nysgerrighed og interesse for en fælles verden er det bedste udgangspunkt for læring og udvikling. Åbenhed mellem mennesker er det bedste udgangspunkt for samvær og samarbejde.

• en tro på at fællesskab er givende og socialt udviklende. Fællesskab bygger på gensidig afhængighed og forpligtelse - og det vil således udfordre den enkeltes insisteren på ret til at handle og vælge individualistisk. Fællesskab rummer som sådan en stadig strøm af udfordringer, potentielle konflikter og oplevelser som gennemleves og løses så erfaringer gøres, kompetencer opbygges og personligheder dannes.

• en tro på at kreativitet er et stærkt redskab til udvikling af nye muligheder og løsninger. En verden under stadig forandring kræver mennesker med evne til at finde nye veje og nye løsninger. Kreativitet, opfindsomhed og nytænkning er midler til at overskride og flytte gamle grænser og kan således skabe større livsduelighed.
  
  
• en tro på at ansvarlighed er grundlæggende for fælles mål og handlinger og for    et fælles samvær i dagligdagen. Ansvarlighed overskrider den enkeltes individualistiske selvtilstrækkelighed og danner grundlag for samhørighed, omsorg og forpligtelse.

Vi ønsker et struktureret og menneskeværdigt samfund, hvor hensynet til fællesskabet sætter rammerne for den enkeltes udfoldelsesmuligheder.

Efterskolen Smededal er uden tilknytning til organisationer.

Lærerrådet indstiller hvert års undervisningsplan til godkendelse ved bestyrelsen.

Skolen forpligter sig til at deltage i både det lokale og globale samfunds liv ved tolkning, kritik og praktisk medvirken.

Skolen tilbyder et 1-årigt skoleophold for elever på 9. og 10. klassetrin.

Vi ønsker en undervisning hvor de praktiske, teoretiske og skabende aspekter i læringen tilgodeses - og således at der er sammenhæng mellem ord og handling.

Skolen skal udvise en så økologisk og miljøbevidst holdning som muligt. Skolen skal præsentere denne holdning i hverdagen overfor eleverne.

Vi ønsker en hverdag, som er præget af åbenhed, ærlighed, glæde og engagement.

Underviser på Efterskolen Smededal

AN                Anders Pouset

JK                 Jonas Knopp

MB                Mads Bjarkel

MG                Mads Granlien

Ma                 Marianne Livbjerg

MH                Marlene Hjort

MR                Marie Gorm Andreasen

NE                 Niels-Erik Jørgensen

Pe                  Per Wiuff

Re                  René Kjeldsen

ST                 Sofie Thuesen

Su                  Susan Benjamin Kramer

Sv                  Sverre Nattestad

Kostskolearbejdet

Underviser

Alle lærer

Formål

Kostskolearbejdet indeholder de funktioner og opgaver, der måtte være ud over det undervisnings­mæssige, og det bærer således i høj grad præg af at være af opdragende og socialiserende karak­ter.

Igennem kostskolearbejdet skal ske en varetagelse af definerede nødvendige funktioner og af mere udefinerlige opgaver og funktioner, som måtte forekomme i såvel den store gruppe som i familie­grupperne/husgrupperne.

I familiegrupperne/husgrupperne tilgodeses den personlige kontakt til eleven og hjemmet.

Endelig er det pædagogiske samvær en bærende del af kostskolearbejdet.

Indhold

Indholdet i kostskolearbejdet er hovedsageligt orienteret mod opdragelse og socialisering med afsæt i skolens ideologiske ståsted.

Form

Kostskolearbejdet kan forekomme på alle tidspunkter i døgnet, syv dage om ugen (fraregnet ferierne).

Til samvær i familiegrupperne/husgrupperne afsættes et fast ugentligt tidspunkt i skemaet.

De definerede funktioner/opgaver varetages i mange forskellige regi i dagens og ugens løb, og de varetages af lærerne på skift:

-   Måltidet.

-   Pausen.

-   Familiegruppen/husgruppen.

-   Rengøringen.

-   Godnatrunden.

-   Lektietimen.

-   Weekenden.

-   I fællesudvalget og andre udvalg.

Arbejdets tidsrum er relativt udefinerlige, idet eleverne er på skolen hele døgnet, syv dage om ugen (fraregnet ferierne)

Demokratisk dannelse

Formålet med at undervise og vejlede, praktisere og diskutere demokrati på efterskolen er at give eleverne grundlag og mulighed for aktiv medvirken og medleven i deres hverdag og således gøre dem bedre i stand til at tage del i samfundslivets styrelse og beslutninger.

Demokratiundervisningens rum er i alle fag, i husgrupperne, i køkkenet, i fællesmødeudvalget og i alle nedsatte udvalg indenfor hvert felt.

I fællesmødeudvalget er det lærernes opgave at vejlede frem til beslutning via opstilling af dagsor­den, mødeledelse, konklusion, referat og udførelse af beslutningen.

Udvalget mødes en gang om ugen forud for fællesmødet om fredagen. Mødeledelsen går på skift mellem eleverne.

Repræsentanter fra fællesmødeudvalget kan deltage i lærermøderne og bestyrelsesmøderne til de punkter på dagordenen, der ikke har karakter af personsager, eller på anden måde skønnes at kræve fortrolighed.

Eksempler på diskussionsemner: lejrskole, ekskursioner, weekendarrangementer, emneuger, daglige omgangsformer, forvaltning af et budget på ca. 13.000 kr.

Livsoplysning

Begrebet livsoplysning rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger.

Begrebet rummer populært sagt ’de store spørgsmål i tilværelsen’.

Vi lægger på Efterskolen Smededal vægt på, at al undervisning i skolens fag efterlader mulighed og rammer for at lærere og elever bringer disse spørgsmål på bane.

Folkelig oplysning

Begrebet rummer oplysning om store og små fællesskaber, samt forholdet til det

individuelle. På Smededalgår det faglige og fællesskabet op i en højere enhed. Eleverne skal gennem undervisningen og i hverdagen møde demokratiet og således bringes til at forstå, at indflydelse og engagement er hinandens forudsætninger med samtalen som redskab.

Undervisningen på Smededal vil fastholde, at samfundsudviklingen foregår i et samspil med andre kulturer og sigte mode en erkendelse hos alle elever og kursister af, at dannelsesidealer til enhver tid må indeholde elementer af tillid, frihed og tryghed. Den enkelte elev skal i hverdagen føle sig værdsat for dermed at kunne agere naturligt, åbent og ansvarligt i fællesskabet.

På Smededal er lærerne gennem tilsynsarbejdet, gennem kontaktlærerarbejdet og i

undervisningen forpligtede til, til stadighed, sammen med eleverne, at diskutere fællesskabets stilling i samfundet og på efterskolen. Dertil skal de ligeledes diskutere individets rettigheder og pligter overfor fællesskabet, da det individuelle og det fælles er sider af samme sag og hinandens forudsætning.

Dette foregår gennem dialog og ligeværdige samtaler med enkelte elever samt i klasser og grupper.

Morgen/middagssamling

Underviser

Alle lærer

Formål

-   At få en fælles start på dagen.

-   At udbrede kendskabet til den danske sangskat.

-   At medvirke til elevernes almene dannelse i overensstemmelse med det overordnede formål for efterskoleopholdet på Smededal.

Indhold

Cirka tre ud af fem af morgensamlingerne skal beskæftige sig med lærernes personlige historier og temaer der er oppe i tiden.

Rammerne for de resterende er nyhedsformidling, hvor fokus er på, hvad der sker i den verden omkring os.

Form

Hver lærer har ansvaret for tirsdag, onsdag og torsdags morgensamlinger. Skolens forstander forestår nyhedsformidlingen. Morgensamlingen indledes og afsluttes med en sang med musikalsk akkompagne­ment.

Materialer

Sangbøger, klaver/guitar, overheadprojektor, projektor, Tv…..

Antal timer

Ca. 35 uger á 5 dage á 30 min.

Holdstørrelse/antal hold

Alle elever

Obligatorisk/frivilligt

Obligatorisk

Indholdsplan for Liniefag – fælles på Smededal

Underviser

AN, JK, MB, PG, Re, Su, Pe, NE

Formål
Gennem praktisk og teoretisk undervisning at styrke elevernes mod, lyst og evner til at beskæftige sig med de enkelte fagområder.
Undervisningen giver mulighed for:
- At fordybe sig i et fagområde.
- At udvikle personlige færdigheder og opleve glæden ved at bruge dem.
- At opnå forståelse for faget i en større helhed f.eks. historisk, samfundsmæssigt, kulturelt eller skolens hverdag.
- At opleve vekselvirkning mellem teori og praksis, og at teoretisere over praksis.
- At opleve medbestemmelse.                                                                                                                - At udvikle og opleve ansvarlighed for såvel eget individ som fællesskabet.

Indhold
Indhold og arbejdsform fremkommer som et møde mellem lærernes og elevernes kunnen og skolens faciliteter.
I øvrigt henvises til de enkelte fags beskrivelser.

Niveau og prøver
Liniefagene er ikke niveaudelte, og der føres ikke op til nogen form for prøve.

Evaluering                                                                                                                                         

Se skolens evalueringsplan.

Antal timer
Ca. 150 fordelt på 2 halvår. Faget vælges for et halvt år og kan evt. genvælges for yderligere et halvt år.

Holdstørrelse/antal hold
Holdstørrelsen varierer fra fag til fag og er anført for hvert enkelt liniefag.

Obligatorisk/frivilligt
Obligatorisk, men der vælges frit imellem de udbudte fag.

Indholdsplan for liniefaget Kunst

Underviser

Su

Formål
Gennem praktisk og teoretisk undervisning at styrke elevernes mod, lyst og evner til at beskæftige sig med billedkunst.
Undervisningen giver mulighed for:
- At fordybe sig i billedkunsten i dens mange forskellige udtryksformer.
- At udvikle personlige færdigheder og opleve glæden ved at bruge dem.
- At opnå forståelse for billedkunstens betydning i samfundet (i vor til, men også historisk) – og for den enkeltes livskvalitet gennem oplevelse og gennem muligheden for personligt, kreativt at udtrykke sig i billeder
- At opleve vekselvirkning mellem teori og praksis.
- At opleve medbestemmelse.                                                                                                                - At udvikle og opleve ansvarlighed for både sig selv og for fællesskabet                                                                                                          

Indhold
Indhold og arbejdsform fremkommer som et møde mellem læreres og elevernes kunnen og skolens faciliteter. For hvert halvårsforløb præsenterer læreren et oplæg, der rummer forskellige emner og teknikker, og hvor der er plads til elevernes ideer og medindflydelse

Det praktiske, kreative:

I kunst er der mulighed for at arbejde med tegning, akvarel, acrylmaleri, collage, digitalt fotografi m. efterbehandling - samt enkle trykformer og tekstile teknikker. Endvidere kan der arbejdes med forskellige skulpturteknikker (papmache, gips, ler, ”skrot”).

Det teoretiske:

Denne del omfatter såvel oplæg i form af værker af kendte kunstnere fra forskellige epoker i kunsthistorien – gennemgang af enkelte værker, kunstnerbiografier etc. – såvel som undervisning i farvelære, komposition, tegne og maleteknikker og andet, der drejer sig om at give eleverne ”værktøj” til at udtrykke sig og til at forfine deres udtryk.

For teorien gælder det, at den i høj grad knytter sig til de enkelte del-forløb, og at den ofte finder sted i kunstlokalet. Men der lægges også vægt på, at eleverne får lejlighed til en kunstoplevelse gennem besøg på et af de større udstillingssteder, der byder på kunstværker af international standard.

Eksempel på et halvårsforløb:

• Tegnekursus – individuelt arbejde med iagttagelsestegning – lys og skygge, proportioner. Papirkvalitet, tegneredskaber, linjer og flader. Udstilling i kunstlokalet.
• Portrættegning – teknikker, arbejde med selvportræt, videreførelse af tegnekurset.
• Fotografi – besøg på fotoudstilling med bl.a. portrætfotografi. Foto-workshop.
• Farvelære – gennemgang af traditionel farvelære, med vægt på det håndværksmæssige i forhold til at blande farver og opnå ønskede nuancer. Arbejde med farvernes psykologiske og kulturelle betydninger. Fælles, individuelle øvelser. Udstilling i kunstlokalet.
• Selvportræt – oplæg i form af malede selvportrætter af kendte kunstnere fra de sidste 150 år. Forskellige ismer, lidt biografi.
• Gennemgang af begrebet ”udvidet selvportræt”. Billedets indhold og form (komposition, farvevalg, maleteknik etc.). Arbejde med skitser, fremstilling af lærreder. Acrylmaleri. Udstilling for hele skolen.
• Udsmykningsprojekter – fælles brainstorm: Billeder og skulpturer til forskønnelse af Smededal. Gruppearbejde.
• Kunstudstilling på Louisiana – heldagsbesøg. Forberedt hjemmefra gennem materiale fra skoletjenesten.

Evaluering

På baggrund af elevernes individuelle, skriftlige tilkendegivelse af deres forventninger til faget laves en skriftlig evaluering ved afslutningen af halvårsforløbet.

Der ud over afsluttes de enkelte del-forløb med en mundtlig evaluering i form af en samtale på holdet.

Antal timer
Ca. 200 fordelt på 2 halvår. Faget vælges for et halvt år og kan evt. genvælges for yderligere et halvt år.

Holdstørrelse/antal hold
Holdstørrelsen varierer, men ligger typisk fra 12 til (maks.)16 elever.

Obligatorisk/frivilligt
Obligatorisk.

Indholdsplan for faget Liniefaget Musik på Smededal

Underviser

JK

Formål
- At udvikle evner og lyst til at udtrykke sig musikalsk og at vurdere musikalske udtryk som en kulturel kommentar i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng.
- At opleve sig selv som en nødvendig og ansvarlig del af et arbejdende musikalsk fællesskab.

Indhold
Der arbejdes hovedsageligt med indstudering af numre. Disse udvælges af såvel lærer som af eleverne selv. Det tilsigtes at repertoiret bliver så bredt som muligt inden for den rytmiske musikgenre.
Hvor det falder naturligt i undervisningsfasen, arbejdes der med improvisation, analyse af tekst og musik, rytmik, dynamik, harmonik, klangfarver og musikhistorie.
Indstudering af instrumenter og sang er vægtet ligeligt.
Desuden gennemgås musiklokalets udstyr, hvorved eleverne bliver fortrolige med dette.

Form
- Sammenspil.
- Aflytning af originalversioner af de enkelte numre.
- Lytte til og udtrykke sig om forskellige musikgenrer.
- Koncerter for mindre og større publikum, herunder opstilling af udstyr.

Materialer
 - Relevante instrumenter, men hovedsageligt; trommer, bas, guitar, klaver/keyboard, percussion samt diverse forstærkere, sanganlæg & mikrofoner.

Niveau og prøver
Det forudsættes at deltagerne har et grundlæggende kendskab til deres instrumenter.
Se: Liniefag - fælles.

Evaluering                                                                                                                                    Evaluering er en naturlig og løbende del af undervisningen, da der hele tiden arbejdes målrettet mod et voksende musikalsk samarbejde, samt en større individuel musikalsk tilegnelse og erkendelse. Undervisningen lægger derfor op til refleksivt arbejde, som ofte bearbejdes mundtligt. Se i øvrigt skolens evalueringsplan

Antal timer
Se: Liniefag - fælles.

Holdstørrelse/antal hold
ca. 10 – 12 elever.

Obligatorisk/frivilligt
Se: Liniefag - fælles.

Indholdsplan for Kortfilm- Videodramatik

Underviser

Sv

Formål
- at opøve elevernes kropsudtryk/ kropsbevidsthed.

- At eleverne gennem oplevelse, skaben og analyse skal udvikle deres færdigheder i at forstå og bruge medier.
- At lære at kende og forholde sig kritisk til, hvordan man kan bruge de mange virkemidler, vi i dag har så let adgang til.

- At turde stå både foran og bagved kameraet.

- at lære at udvikle en kortfilm, fra ide til redigering og færdiggørelse.

Indhold

1. Der arbejdes med dramaøvelser eks. Tillids-tale-improvisations og samarbejdsøvelser.
2. At arbejde med analyse af film, ud fra et historisk syn, både samfundsmæssigt og filmhistorisk.
3. Filmens forskellige genrer gennemgås (krimi, action, farce, dokumentar o.l.).
4. Gennemgang af de forskellige teknikker, som en film består af (kamerafunktion, klippeteknik, lyd- og lysside, kameraføring osv.) samt drejebogens elementer.
5. Ud fra ovennævnte udarbejder eleverne en synopsis, derefter et manuskript/drejebog, som afsluttes med den egentlige filmproduktion, hvor alle deltager i alle funktionerne fra kameraføring/-placering til redigering af filmen.
   
   

Form
- Fællesundervisning
- Gruppearbede

Evaluering                                                                                                                                   Evaluering er en naturlig og løbende del af undervisningen, da der hele tiden arbejdes målrettet mod en kortfilmsproduktion. Evalueringen foregår mundtligt ud fra et kort skriftligt oplæg, hvor der især skal tages stilling til det faglige og samarbejdsmæssige engagement.

Materialer
IT, digitalkamera, lys og lyd,videokamera, videoredigering vha. pc,

Niveau og prøver
Se: liniefag - fælles

Antal timer
Se: liniefag - fælles

Holdstørrelse/antal hold
1o-14

Obligatorisk/frivilligt
Se: liniefag - fælles

Indholdsplan for liniefaget Medie

Underviser

Pe

Formål

-   At eleverne gennem oplevelse, skaben og analyse skal udvikle deres færdigheder i at forstå og bruge medier.

-   At lære at kende og at forholde sig kritisk til, hvordan man kan bruge de mange virkemidler, vi i dag har så let adgang til.

Indhold

Foto:

At opøve færdigheder og dygtiggøre eleverne i fotograferingens mange sider (praktisk, teknisk og kompositorisk), mørkekammerarbejde og præsentation, udstilling eller forestilling.

Eksempler: Emneorienteret fotografering, fotomarathon, impulsive billeder, portrætfoto­grafering inden- og udendørs (m. rekvisitter og lyssætning), produktvurdering af f.eks. pressefoto­graf, teori fra bøger, film, udstillinger m.m.

Avis:

At lære arbejdsgangen ved en avis' tilblivelse at kende, at holde møder, at fordele arbejdsopgaver, at tage ansvar samt stifte bekendtskab med de mange teknikker, som bruges ved fremstillingen af en avis (kendskab til brugen af computeren, lay-out, illustration, opsætning af billeder, anvendelse af forskellige virkemidler eksempelvis typografi).

Endvidere undervises eleverne i de mangeartede tekstformer, vi kan opleve i forbindelse med avisfremstilling (lederartikler, kronikker, kommentarer osv.) samt funktionerne, som er knyttet hertil (f.eks. redigering, journalistik og fotografi).

Video:

At arbejde med analyse af film, ud fra et historisk syn, både samfundsmæssigt og filmhistorisk. Filmens forskellige genrer gennemgås (krimi, action, farce, dokumentar o.l.). Herudover gennemgås de forskellige teknikker, som en film består af (kamerafunktion, klippeteknik, lyd- og lysside, kameraføring osv.) samt drejebogens elementer.

Ud fra ovennævnte udarbejder eleverne en synopsis, derefter et manuskript/drejebog, som afsluttes med den egentlige filmproduktion, hvor alle deltager i alle funktionerne fra kameraføring/-placering til redigering af filmen.

Radio:

I radioværkstedet arbejdes der med praktiske teoretiske forløb i lydbilleder, interviewteknik, reportage og montage.

Eleverne har i mindre grupper lavet udsendelser, som er sendt på skolen og i enkelte tilfælde i lokalradioer.

Form

Undervisningen tager sit udgangspunkt i det teoretiske (hovedsageligt lærerstyret). Herefter fortsættes i mindre grupper, hvor der arbejdes med delemner, som samles i afleveringsfasen, f.eks. en fotoudstilling, en avisudgivelse, en filmpremiere, en radioudsendelse eller lignende.

Undervejs suppleres med kortere teoriforløb og relevante ekskursioner.

Materialer

IT, digital- og analogkamera, alm. tekst- og billedbehandlingsprogrammer, videokamera, videoredigering vha. pc, mørkekammer.

Niveau og prøver

Se: liniefag - fælles

Antal timer

Se: liniefag - fælles

Holdstørrelse/antal hold

12-16

Obligatorisk/frivilligt

Se: liniefag - fælles

Indholdsplan for liniefaget Teater

Underviser

MB, NE

Formål
- At opøve elevernes kropsudtryk/kropsbevidsthed.
- At lære at formidle budskaber - udtrykke sig/kommunikere bedre.
- At blive bedre til at samarbejde samt overskride egne grænser.
- At turde optræde, både på og udenfor Smededal.
- At opøve elevernes evner til at iagttage og reflektere over andres dramatiske udtryk.

Indhold
Der arbejdes først med dramaøvelser (samarbejdsøvelser, fantasiøvelser, tillidsøvelser, taleøvelser), lege, bevægelse, improvisationer og karakterroller.

Denne fælles introduktion danner udgangspunkt for et forløb, der kan tage en eller flere af følgende retninger:
1. Det indledende dramapædagogiske arbejde fortsættes, men indholdet målrettes, i samarbejde med eleverne mod mindre produktioner. Flere grupper kan arbejde uafhængigt af hinanden. Grupperne/holdet kan fx. arbejde med: gadeteater, mundtlig fortælling, teatersport, etuder, klovnenumre, gøgl, performance.
2. Forløb: fra ide til forestilling. Følgende elementer indgår:
 Ide:
Gennem en fælles proces med oplæg, brainstorm, improvisationer og rollespil arbejder gruppen sig frem til stykkets ide/budskab.
   Form:
Valg af form der skal formidle ideen/budskabet. F.eks. replikteater, masketeater, dukketeater, gadeteater, sort teater osv.
    Bearbejdelse:
Ved bearbejdelsen af stykket kommer vi ind på scenografi, instruktion, prøveteknik, kostume, lyd, lys, PR osv.
3. At iscenesætte og opføre et eksisterende skuespil, hvor der lægges vægt på at eleverne får indsigt i overvejelserne og beslutningsprocesserne omkring rollefordeling, scenegang, dekoration, kostumer, lys m.v. Samtidig arbejdes der med replikbehandling og karakteropbygning i forbindelse med at forestillingen indøves og afslutningsvis opføres for et publikum.

Afhængigt af det konkrete indhold i det enkelte forløb kan desuden indgå teaterhistorie (herunder indføring i forskellige tiders teaterformer og scenekonventioner). Tilsvarende tilstræbes det, at holdene ser og reflekterer over andres produktioner. Dette kan ske både i form at teaterbesøg og gennem videooptagelser.,

Form
Fremgår under indhold.

Evaluering

Sker dels løbende, gennem spørgsmål til elevernes forståelse af de elementer der er blevet berørt - som afrunding på den daglige undervisning. Dels sker det igennem en samlet afsluttende evaluering ved hvert halvårs afslutning.  Evalueringen foregår mundtligt ud fra et oplæg der f.eks. kan berøre følgende punkter: 1) Elevens forståelse af kroppen som udtryksmiddel. 2) Elevens bevidsthed og oplevelse omkring det at stå overfor en forsamling. 3) Elevens forståelse af teatret som æstetisk udtryksform.

Materialer
Kostumerum, sminkekasse, en del prof. scenetæpper, multisystem til opbygning af scene og/eller publikumstribune, lysanlæg m. 12 kanaler og ca. 20 lamper, 2 lystårne.

Niveau og prøver
Se: Linjefag - fælles

Antal timer
Se: Linjefag - fælles

Holdstørrelse/antal hold
10 - 25 elever.

Obligatorisk/frivilligt
Se: Linjefag - fælles

Indholdsplan for faget Dansk på Smededal

Underviser

Ma, Pe, ST, JK

Formål

• At skabe mod og lyst til at bruge og kommunikere inden for det skrevne og talte sprog samt forholde sig åbent og analytisk til tekster fra forskelligartede medier.
• At udvikle evnen til at udtrykke sig klart og nuanceret passende til situationen samt at fasteholde det væsentlige budskab.                                                                                                                           
• At anvende kropssprog, stemmeføring og andre hjælpemidler i en form som passer til situationen.
• At udvikle evnen til at forstå og forholde sig kritisk til andres sprog og udtryk – herunder anden nordisk litteratur.
• At give mulighed for at tilegne sig viden om samfundsmæssige og kulturelle forhold før og nu, i bred forstand, således at den enkelte kan blive i stand til at deltage som medlevende borger i såvel det danske samfund som i verdenssamfundet.
• At styrke elevernes personlige holdningsdannelse.

Indhold
Undervisningen er emneorienteret. Mulige emner kunne f.eks. være:

• Skoleskift/kulturskift.
• Menneske/natur.
• Kærlighed.
• Demokratiets udvikling.
• Eventyr.
• Periodelæsning.
• Utopier.                              
• Fantasi og virkelighed.
• Identitet

I den mundtlige fremstilling lægges vægt på elevernes deltagelse i debat, evnen til at redegøre for problemstillinger, lysten til at fortælle egne oplevelser og evnen til at lytte.
Der arbejdes med at fortolke, vurdere og perspektivere ældre og nyere dansk og udenlandsk litteratur såvel skønlitterær som sagprosa.

I skriftlig fremstilling ønsker vi at styrke det personlige og æstetiske udtryk samt udvikle elevens færdighed i at give sprogligt udtryk for fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en form der passer til situationen.
Der arbejdes med skriveværksteder omfattende: Digte, personkarakteristikker, noveller, eventyr, breve, filmanmeldelser, artikler, mv. Der arbejdes både med håndskrevet og elektronisk layout. IT inddrages i undervisningen i form af/ til hjælp til tekstfremstilling og layout.

Form
Som udgangspunkt arbejdes der uafhængigt på fire hold. I enkelte forløb arbejdes der med et fælles over-ordnet emne. Mindst én af årets temauger vil indeholde dansk pensumrelevante tekster.
Drama, musik og andre udtryksformer vil indgå i undervisningen.

Materialer
Der arbejdes med tekster fra forskellige genrer i bredeste forstand - lyrik, skønlitteratur, sagprosa, elektroniske medier som; film, billeder, lyd - alle udvalgt i forhold til det givne forløb. IT inddrages i undervisningen i form af bl.a. internetsøgning, brug af SKODA.

Evaluering                                                                                                                                      Danskfaget evalueres på de enkelte hold efter følgende plan/princip – se skolens evalueringsplan.

Niveau og prøver
Undervisningen er ikke niveaudelt. Niende og tiende klasse læses hver for sig.
Indholdsmæssigt er undervisningen dækkende i forhold til kravene ved folkeskolens afsluttende prøver, som eleverne har mulighed for at aflægge.

Antal timer
Ca. 100 timer på årsbasis.

Holdstørrelse/antal hold
4 hold med 18 - 20 elever pr. hold.

Obligatorisk/frivilligt
Faget er obligatorisk.

Indholdsplan for faget Engelsk på Smededal

Underviser

ST, MB, Su

Formål

• At eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå og kommunikere inden for talt og skrevet engelsk.
• At skabe rammer for fællesoplevelser, ansvar, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken.
• At bidrage til, at eleverne får og bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.
• At give eleverne indsigt i kultur og samfundsforhold i de lande, hvor sproget tales og derved styrke deres grundlag for mellemfolkelig forståelse.   
• At anvende og udnytte IT og andre medier i forbindelse med engelsksproget informationssøgning og kommunikation.            
• At give eleverne et grammatisk fundament, der gør at dem i stand til at udtrykke sig nuanceret og korrekt i afpassede sammenhænge og situationer. Herunder anvendelse af centrale grammatiske områder, tegnsætning, ordforråd og udtale m.m.

Indhold
Undervisningen er emneorienteret og har til formål at give eleverne viden om levevilkår, værdier og normer i engelsktalende lande gennem ældre og nyere litteratur og elektroniske medier. Undervisningen sætter eleverne i stand til at perspektivere tekster til egen og andres kulturelle forhold.

Eksempler på emner:                                                                                                                               Identity                                                                                                                                                 Growing up                                                                                                                                              School Systems                                                                                                                                  Racism                                                                                                                                                               Native People                                                                                                                                               Love

Samtale, fortælling, diskussion/debater samt kreative indslag, er vigtige elementer i den mundtlige fremstilling. Undervisningen foregår hovedsagligt på engelsk.                                                                                     Der lægges vægt på at eleverne kan udtrykke oplevelser, følelser og viden i en sammenhængende skriftlig form afpasset i forhold til modtageren.

Form
Undervisningen foregår på hold, hvor både individuelt- og gruppearbejde indgår.

Materialer
Der anvendes ikke et fast lærebogssystem, men der indsamles relevant og aktuelt materiale – herunder både skønlitteratur, sagprosa inden for skrevne og elektroniske medier.

Niveau og prøver
9. og 10. klasse er sammenlæst på hold, som undervises ud fra principperne om elev- og undervisningsdifferentiering. Der er mulighed for at aflægge Folkeskolens afgangsprøve samt 10. klasses prøve.

Evaluering                                                                                                                                           Mundtlig evaluering efter hvert emne samt individuel evaluering med eleverne mindst to gange i løbet af skoleåret. Se i øvrigt skolen evalueringsplan

Antal timer
ca. 80

Holdstørrelse/antal hold
4 hold af 15 - 22 elever

Obligatorisk/frivilligt
Faget er obligatorisk

Indholdsplan for faget Fransk på Efterskolen Smededal.

Underviser

Pe

Formål:

- at skabe mod og lyst til at bruge og kommunikere inden for det skrevne og talte sprog.

- at skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt at styrke elevernes aktive medvirken.

- at bidrage til at eleverne får og bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

- at give eleverne mulighed for at tilegne sig viden om samfundsmæssige og kulturelle forhold og derved styrke deres grundlag for mellemfolkelig forståelse.

Indhold:          Undervisningen er emneorienteret og meget samtalebaseret.

Mulige emner kunne f. eks. være:

• Venskab
• Kærlighed
• Fritid
• Samfundsforhold
• Kultur

Den grammatiske del indeholder en del skriftligt arbejde. Forskelle og ligheder med dansk og andre sprog påpeges for at eleven skal forstå et sprogs opståen, udvikling, nuancer og sammenhæng.

Form:             Undervisningen foregår både klassevis og i mindre grupper, ved oplæsning, fremlæggelser, optræden og sang.

Materialer:      Der arbejdes med tekster fra forskellige genrer og af forskellig sværhedsgrad. ”Formidable” og tilhørende hæfter benyttes som grundbog. Derudover introduceres eleverne for forskellige sites på internettet samt ”originale” litterære tekster.

Evaluering:

Niveau:          Indholdsmæssigt er undervisningen dækkende i forhold til kravene ved folkeskolens afsluttende prøver som eleverne har mulighed for at aflægge. Undervisningen differentieres periodevis, da 9. og 10. klasse samlæses.

Timeantal:       ca. 75 på årsbasis

Holdstørrelse: 10 – 20, 1 hold

Faget er et valgfag. Et af fagene tysk, fransk eller valghold skal vælges

Indholdsplan for faget geografi

Underviser

Pe

Formål

- at skabe viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og i andre lande samt samfundets udnyttelse af naturgrundlagde og ressourcer.

- at udvikle elevernes interesse for at udbygge deres viden om omverdenen.

- at fremme forståelsen af fremmede kulturer og give eleverne muligheder for at udvikle engagement, selvstændig stillingtagen til og ansvarlighed over for problemer vedr. udnyttelse af naturgrundlag, ressourcer og den kulturskabte omverden og konsekvenserne for miljø og levevilkår.

Indhold

Undervisningen er emneorienteret. Mulige emner kunne f. eks. være:

• naturgenopretning
• globalisering
• geologi og mineraler
• menneskeskabte katastrofer
• klimaændringer
• landeanalyser

Form

Der arbejdes som udgangspunkt med de overordnede emner på klassen, afvekslende med gruppeundervisning med fremlæggelser for de andre grupper.

Materialer

Der arbejdes med grundbogen Geotoper fra Geografforbundet med tilhørende hæfter, opgaver og atlas samt aktuelle artikler og undersøgelser fra tidsskrifter, aviser og internet, udvalgt i forhold til de overordnede emner.

Evaluering

Niveau og prøver

Undervisningen er baseret på 9. klasseelever og dækkende i forhold til kravene ved folkeskolens afsluttende prøver, som eleverne har mulighed for at aflægge.

Antaltimer

ca. 40 timer på årsbasis

Holdstørrelse

1 hold på 20 elever

Obligatorisk/frivilligt

Faget er obligatorisk

Indholdsplan for faget Matematik

Underviser

MR, NE, Re, MG

Formål

-   at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligdag, samfundsliv og naturforhold.

-   at eleverne kan anvende relevante matematiske begreber i beskrivelsen af ovennævnte sammenhænge.

-   at eleverne på 9.klasses hold lærer at bruge matematik som et redskab, og at eleverne på 10. klasses hold herudover fordyber sig i mere abstrakt matematisk tænkning.

-   at vise at matematikken også rummer en æstetisk dimension.

Indhold

Undervisningen er emneorienteret og inddrager praktiske og konkrete eksempler fra elevernes hverdag.

Analyse og argumentation indgår i arbejdet med emner og problemstillinger.

I 9. klasse indgår aritmetik og algebra, herunder grundig gennemgang af 1. gradsfunktioner medens 2. gradsfunktioner og andre funktioner kun præsenteres ganske kort. Uligheder indgår.

Desuden arbejdes der med: valuta, sandsynlighedsregning, kombinatorik, geometri, vægt, mål, målestoksforhold, areal, rumfang, grafisk afbildning og introduktion til statistik.

På 10.klasses hold indgår, foruden ovennævnte, en grundig gennemgang af 2. gradsfunktioer og deres løsninger, vækst og en grundigere gennemgang af statistik.

På begge klassetrin anvendes regneark som supplement til den almindelige opgaveløsning. Fx i forbindelse med grafisk fremstilling af funktioner og i forbindelse med statistik.

Form

Klasse-, gruppe- og individuel undervisning.

Evaluering

Sker dels løbende i den daglige undervisning gennem spørgsmål til elevernes forståelse af de elementer der er blevet berørt. Dels sker det gennem jævnlige skriftlige afleveringer.

Materialer

Lærebogssystemerne FAKTOR og Mat X, suppleret med diverse materialer og udpluk, heraf en del hjemmelavede.

Niveau og prøver

10.klassesholdene niveaudeles, men alle 10 klasser arbejder med det samme pensum.

Indholdsmæssigt er undervisningen på de to niveauer dækkende for kravene ved folkeskolens afsluttende prøver, henholdsvis 9. og 10.klasse.

Antal timer

ca. 100 i 9 kl. og 150 i 10.kl

Holdstørrelse/antal hold

15 - 22 elever pr. hold på 4 hold.

Obligatorisk/frivilligt

Obligatorisk.

Indholdsplan for Kristendomskundskab

Underviser

ST, Su

Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre.

Indhold:

Gennem undervisningen skal eleverne opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af

kristendommens betydning for værdigrundlaget i vores kultur. Dertil indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger.

Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen.

Kundskabs og færdighedsområder

• Livsfilosofi og etik

• Bibelske fortællinger

• Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

• Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

Målet med undervisningen er, at den skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og

færdigheder, der sætter dem i stand til at:

Livsfilosofi og etik

• reflektere over grundlæggende tilværelsesspørgsmål og diskutere den religiøse dimension og dens

betydning for menneskets livsforståelse.

• forstå og forholde sig til religiøst sprog

• vurdere etiske principper og moralsk praksis

• udtrykke sammenhænge mellem forskellige værdigrundlag og tilhørende tydning af tilværelsen

• håndtere mødet mellem forskellige kulturer og religioner

• reflektere over og udtrykke sig om forholdet mellem mennesket og naturen

* Bibelske fortællinger

• Udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente

• Diskutere de bibelske fortællingers sigte og perspektiv og deres tydning af tilværelsen

• Gøre rede for bibelske fortællinger og symbolers betydning i kunsten, herunder litteraturen

Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng

• Forholde sig til spørgsmålet om, hvad kristendommen er

• Gengive hovedtrækkene i kristendommens historie

• Vurdere kristendommen og folkekirkens betydning i Danmark

• Forholde sig til kirkelige retninger i vor tid

• Formulere sig om brug og betydning af kristne symboler og ritualer

• Tolke salmer og sange samt benytte dem som udtryksform

Undervisningen tilrettelægges som lærer-oplæg, klassesamtale og gruppearbejde. Der arbejdes med

tekstmateriale, billeder og film.

I øvrigt henvises til http://www.faellesmaal.uvm.dk hvad angår fagets slutmål.

Faget er obligatorisk og prøveforberedende.

Indholdsplan for faget Motion

Underviser

Sv, MB, ST, JK

Formål
- At tilgodese elevernes behov for fysisk aktivitet, og således medvirke til en sund livslang kropslig- og almen udvikling.                                                                                                                                          - At styrke elevernes ansvars- og kropsbevidsthed og fysiske niveau.                                                                                                                                - At give eleverne kendskab til; grundlæggende bevægelsesformer, teknik og taktik, brug af musik, kostkoordinering samt biologiske, fysiske og psykiske faktorer i forbindelse med motion.
- At give grundlag for gode motionsvaner. Det tilstræbes endvidere, at eleverne når til erkendelse af, at motion såvel alene som i samvær med andre er nødvendigt, sjovt og livgivende.

Indhold
I årets løb præsenteres eleverne for forskellige aktiviteter, såvel udendørs som indendørs.
Aktiviteterne er hovedsageligt lærerbestemt og -styret, men under hensyntagen til elevernes ønsker og behov.

Eksempler:
- Grundtræning og styrketræning.                                                                                                                                                                - Konditionstræning og udstræk.
- Gymnastik og afspænding.                                                                                                                                                                - Løb, cykling.
- Leg.
- Boldspil som f.eks. fodbold, volleyball, basketball, tennis m.m.                                                                                                                                                

Form
Undervisningen foregår fælles eller i mindre grupper. Den planlægges hovedsageligt i forløb, som typisk varer ca. 8 uger.

Materialer
Efter behov inddrages diverse materialer, som passer til den pågældende idrætsform. Idrætstøj er dog altid påkrævet.

Niveau og prøver
Ikke niveaudelt. Ingen prøver

Evaluering                                                                                                                                      Evaluering foregår løbende i undervisningen; f.eks. hvis et boldspil, et tempo eller en belastning skal justeres. I øvrigt vil der altid vises alternativer til de forskellige øvelser, så det sikres at alle både kan deltage og blive udfordret. Der evalueres også efter hvert forløb.

Antal timer
75

Holdstørrelse/antal hold
8 hold – 2 hold ad gangen. Størrelsen af det enkelte hold varierer efter indhold.

Obligatorisk/frivilligt
Obligatorisk

Indholdsplan for faget Fysik/Kemi

Lærer: An og MR

Overordnende formål:

- at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og i teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi

- at give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi - og forskning i fagene – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

- at stimulere og udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere

- at lære eleverne varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde.

- at eleverne opnår tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold for den enkelte og samfundet.

- at bidrage til elevens grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt

- at give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vores kultur og vores verdensbillede.

Indhold i 9. klasse:

Undervisningen tilrettelægges med lige vægt på fysik og kemi indenfor følgende hovedområder:

1. ”Fysikkens og kemiens verden”, hvor undervisningen leder frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter eleverne i stand til:

• at benytte fysiske og kemiske begreber og enkle modeller til at forklare fænomener og hændelser
• kende til vigtige stoffer og materialer og deres egenskaber
• være fortrolige med vigtige stofkredsløb i naturen
• beskrive udviklingen i forestillingen om grundstoffers og kemiske forbindelsers opbygning
• give eksempler på forskellige tiders forestillinger om universets opbygning og udvikling
• give eksempler på væsentlige træk ved den teknologiske udvikling
• kende til forskning, der har udviklet vores erkendelse

2. ”Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse”, hvor undervisningen leder frem imod, at eleverne tilegner sig færdigheder, der sætter dem i stand til at:

1. ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”, hvor undervisningen leder frem mod,         

at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• gøre rede for, diskutere og tage stilling til samfundets ressource- og energiforsyning
• beskrive og forklare eksempler på energiomsætninger
• beskrive og forklare eksempler på fremstilling af produkter samt vurdere produktionsprocessernes belastning af miljøet
• beskrive hverdagslivets teknik og dens betydning for den enkelte og samfundet

1. ”Arbejdsmåder og tankegange”, hvor undervisningen leder frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• identificere og formulere relevante spørgsmål, samt opstille enkle hypoteser
• planlægge, gennemføre og vurdere undersøgelser og eksperimenter med relevant udstyr
• anvende et hensigtsmæssigt fagsprog
• læse, forstå og vurdere informationer i faglige tekster
• formidle resultatet af arbejdet med fysiske, kemiske og tekniske problemstillinger
• anvende informationsteknologi i forbindelse med informationssøgning, dataopsamling, bearbejdning og formidling
• skelne mellem baggrund for og hensigt med forskellige digitale informationer

Eksempler på emner vi har arbejdet med i 9. klasse:

• Den naturvidenskabelige metode
• Atomets opbygning, grundstoffer, det periodiske system, kemiske forbindelser
• Salte, ioner
• Syrer og baser, neutralisation
• Gødning, kredsløb, forurening, kemisk analyse
• Universets opbygning og opståen, dannelsen af grundstoffer
• Radioaktivitet og stråling, kernekraft og våben
• Magnetisme, elektromagnetisme, induktion, transformation, fremstilling af el
• Energi- og strømforsyning, herunder samfundsmæssige, teknologiske og miljømæssige problemstillinger og hensyn
• Atmosfæren, forbrænding, forurening, drivhuseffekten, klima
• Vedvarende energi

Indhold i 10. klasse:

Undervisningen tilrettelægges med lige vægt på fysik og kemi indenfor følgende hovedområder:

1. ”Fysikkens og kemiens verden”, hvor undervisningen leder frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter eleverne i stand til:

• at anvende fysiske og kemiske begreber og til at beskrive, forklare og forudsige fænomener  
• benytte enkle modeller til at beskrive fænomener og sammenhænge
• beskrive udvalgte stofegenskaber og stofomdannelse ved forskellige forbindelser mellem atomer
• gøre rede for brug af kemiske stoffer eller materialer på et udvalgt område            

1. ”Udvikling i naturvidenskabelig erkendelse”, hvor undervisningen leder frem imod, at eleverne tilegner sig færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• Gøre rede for, at den atomare beskrivelse af grundstoffer og kemiske forbindelser er menneskets forsøg på at beskrive fænomener og sammenhænge i naturen
• kende til nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning og udvikling
• kende eksempler på, at udviklingen i videnskabsfagene fysik og kemi og den kulturelle udvikling er indbyrdes afængige
• kende eksempler på, at behovet for teknologi har fremmet en udvikling af praktisk viden
• kende eksempler på, at udvikling af ny viden kan give uforudsete muligheder

1. ”Anvendelse af fysik og kemi i hverdag og samfund”, hvor undervisningen leder frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• beskrive og forklare eksempler på energioverførsler med brug af begreber som virkningsgrad og energikvalitet
• vurdere energiplaner, bl.a. ud fra begreber som virkningsgrad og energikvalitet
• kende til udvalgte ressourcers vej gennem produktionssystemet
• kende til detaljer i en eller flere produktionsvirksomheder
• kende til handlemuligheder i firhold til forskellige produktionsprocessers påvirkning af miljøet
• sammenligne og argumentere for fordele og ulemper ved forskellige produktionsprocesser ud fra bl.a. ressource- og energiforbrug, effektivitet samt det fysiske arbejdsmiljø.

1. ”Arbejdsmåder og tankegange”, hvor undervisningen leder frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at:

• formulere enkle problemstillinger, opstille hypoteser, efterprøve antagelser og vurdere resultater
• vælge og benytte hensigtsmæssige instrumenter og laboratorieudstyr
• benytte fysisk og kemisk viden, opnået ved teoretisk og praktisk arbejde
• vælge udstyr, redskaber og hjælpemidler, der passer til opgaven

Eksempler på emner vi har arbejdet med i 10. klasse:

• Den naturvidenskabelige metode
• Atomets opbygning, grundstoffer, det periodiske system, kemiske forbindelser
• Metaller(historie, produktion og udvinding, metallernes egenskaber, metallernes spændingsrække, korrosion og rustbeskyttelse)
• Enzymer
• Olie, raffinering, forbrænding, el- og energiproduktion, fossile brændstoffer, klima
• Plast og kemisk produktion, miljø
• Radioaktivitet og stråling, atomkraft(fission og fusion), atomvåben, henfaldsrækker
• Vedvarende energi
• Svingninger og bølger
• Lyd
• Lys og optik
• Laser, lyslederkabler, transmission af information, analog og digital, modulering og demodulering og kommunikationsteknologi i det hele taget
• Kvantefysik og N. Bohrs atommodel, atomers lysudsendelse, energibaner
• Universets opståen, grundstoffernes dannelse, galakser og universets opbygning, stjernernes udsendelse af lys og måling af bølgelængder og spektralanalyse
• Arbejde med acceleratorer, CERN, kunstig fremstilling af grundstoffer

Form:

Undervisningen skifter mellem arbejde med teoretisk forståelse af et emneområde, diskussioner der bland andet perspektiverer emnet til en hverdags- og samfundsmæssig forståelse, fælles undren og opstilling af hypoteser og praktiske laboratorieforsøg, efterfulgt af en fælles bearbejdning af forsøgsresultater ved hjælp af iagttagelser, målinger, teori, diskussion og perspektivering. Eleverne samler også op emneområderne ved at udarbejde skriftlige rapporter og fremlægge mundtligt.

Materialer:

Forskellige lærebogssystemer af passende sværhedsgrad, Internetbaseret materiale(både tekst-, billed- og film-materiale) , Video- og dvd-materiale, Plancher, Forskellige udpluk af kopimapper, populærvidenskabelige og videnskabelig artikler samt til dels også hjemmelavet materiale.

Passende laboratorieudstyr.

Niveau og prøver:

Der er kun et 9. klasse fysikhold, hvor alle elever går op til folkeskolens (praktisk/mundtlige) afgangsprøve i fysik i slutningen af skoleåret.

Der er tre 10. klasse-hold der er niveaudelte efter faglige forudsætninger. Prøverne i 10. klasse er frivillige. I 10. klasse går de elever der vælger at gå til prøve i fysik/kemi op i folkeskolens udvidede (praktisk/mundtlige) prøve i fysik.

Antal timer:

2 ugentlige undervisningstimer

Holdstørrelse:

Der er ca. 20 elever på 9. klasse holdet.

Der er ca. 18 elever på hvert af de tre 10. klasse-hold.

Obligatorisk/frivilligt:

Fysik/kemi er et obligatorisk fag på efterskolen

Evaluering:

Der evalueres løbende efter hvert emne/forløb. Evalueringen er mundtlig.

Op til jul og i slutningen af skoleåret foretager vi en halvårsevaluering ud fra et spørgsmålsskema.

Indholdsplan for faget Tysk

Underviser

Sv, Su, Ma

Formål

-         at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

-         at skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken.

-         at bidrage til, at eleverne får og bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

-         at give eleverne indsigt i kultur og samfundsforhold i de lande, hvor sproget tales og derved styrke deres grundlag for mellemfolkelig forståelse.

-         At anvende og udnytte IT og andre medier i forbindelse med engelsksproget, informationssøgning og kommunikation.

-         At give eleverne et grammatisk fundament, der gør dem i stand til at udtrykke sig nuanceret og korrekt i afpassede sammenhænge og situationer. Herunder anvendelse af centrale grammatiske områder, tegnsætning, ordforråd og udtale m.m.

Indhold
Undervisningen er emneorienteret. Emnerne skal belyse de sociale, kulturelle og politiske levevilkår, som gør sig gældende i Tyskland og i de tysktalende lande.

Eksempler  

Deutschland
Neo-nazismus
Jugend/Eltern
Fluchtlinge und Asylanten
Krieg und Frieden

En del af indholdet er obligatorisk stof f.eks. Landeskunde, men ellers skal eleverne være medbestemmende omkring stofvalg.
Samtale, fortælling samt diskussion er vigtige elementer i den mundtlige fremstilling, det tilskyndes at man så vidt muligt kun taler tysk i lektionerne.
På 10. klasses hold arbejdes meget med skriftlig fremstilling således at den enkelte er parat til at udtrykke sig skriftligt. I denne sammenhæng arbejdes med PC i proccesorienteret skriveforløb.

Form
Undervisningen foregår klassevis. Der vil foregå fællesundervisning for de 2 10 klasser.Gruppearbejde indgår.

Materialer
Der arbejdes med tekster i bredeste forstand: skønlitteratur, sagprosa, eventyr, film, lyd, billeder samt relevant materiale fra internettet..

Niveau og prøver
Niveaudelt. Folkeskolens afgangsprøver. Indholdsmæssigt er undervisningen dækkende i forhold til kravene ved folkeskolens afsluttende prøver, som eleverne har mulighed for at aflægge.

Evaluering:

Mundtlig evaluering efter hvert emne samt individuel evaluering med eleverne mindst to gange i løbet af skoleåret.

Antal timer
ca. 75

Holdstørrelse/antal hold
3 hold af 15 - 22 elever

Obligatorisk/frivilligt
Valgfag. Men et af fagene tysk,  fransk og studiehold skal vælges.
 

Indholdsplan for køkkenundervisningen

Underviser

PG, Pe, MH

Formål

-   At eleverne oplever at få ansvar for en konkret arbejdsopgave, der af dem opfattes som relevant og nødvendig.

-   At eleverne gennem fælles oplevelser i processen får styrket selvtilliden og fornemmelsen af at løfte i flok.

-   At eleverne opnår praktiske og teoretiske erfaringer, som kan bruges i daglig husholdning efter Sme­dedal.

-   At eleverne erhverver sig viden om ernæring og råvarer, der bevirker, at de kan og vil tage stilling til kost, miljø og sundhed.

-   at eleverne får mulighed for at udfolde sig kreativt og afprøve egne ideer når de bager og laver kold og varm mad.

-   At eleverne via kvaliteten af deres produkter får en positiv holdning til sund mad af rene råvarer.

Indhold

I undervisningen, der både er proces- og produktorienteret, er oplevelsen af det konkrete arbejde cen­trum og udgangspunkt.

Den praktiske del omfatter:

-   Brug af værktøjer og i et vist omfang køkkenmaskiner.

-   Klargøring af råvarer.

-   Tilberedning af måltider.

-   Bagning.

-   Opvask og rengøring.

-   Affaldssortering.

Den teoretiske del omfatter:

-   Viden om nødvendige næringsstoffer.

-   Kostvurdering.

-   Økonomi.

-   Hygiejne.

-   Belysning af begrebet sundhed.

-   Fødevarekvalitet, økologi og madforureningsproblemer.

-   Skolens overordnede kostpolitik.          

Form

Undervisningen omfatter tilberedningen af middags- og aftensmad til 80 personer på de 5 undervis­ningsdage. Desuden bages så stor en del af skolens forbrug af brød som muligt, og eleverne varetager alle rengø­ringsopgaver i køkkenet.

Eleverne arbejder sammen i familiegrupper under ledelse af en køkkenlærer.

Det daglige arbejde indledes af et planlægningsmøde på ca. ½ time. Her taler man om de ting, der skal fremstilles - og om relevante teoretiske emner i sammenhæng hermed. Endvidere gennemgår man dagens arbejdsplaner og arbejdsfordeling, der skal sikre, at alle elever i løbet af deres tid i køk­kenet får lejlighed til at prøve alle de forskellige opgaver.

Undervisningen ligger om formiddagen således at eleverne er ude af de alm. timer i dette tidsrum.

Forud for hvert holds køkkenuge, indkalder køkkenlæreren til en undervisningstime, hvor ele­ver­ne er med til at lægge madplan for den følgende uge. Udgangspunktet er Smededals kostpolitik, og madplanen tilrettelægges med

1 fiskedag

Madplanerne tilrettelægges ud fra konkrete temaer af hensyn til variationen. Eks.: retter fra et bestemt land, retter med kartofler, vegetaruge.

Evaluering

Der evalueres mundtligt med elverne hver dag inden undervisningen afsluttes.

- hvordan er dagen gået

- den enkeltes præstation

- holdets præstation

- kvaliteten af dagen produktion

- er der noget vi skal huske i morgen?

Antal timer

3 uger á 5 dage á 3 timer/dag, i alt ca. 45 timer.

Holdstørrelse/antal hold

1 familiegruppe á 7 - 8 elever.

Obligatorisk/frivilligt

Obligatorisk

Fritidsundervisning

Underviser

Alle lærer

Formål

-   At give eleverne mulighed for at beskæftige sig med emner og færdigheder, der ikke rummes af den almindelige undervisning, eller som supplement til den almindelige undervisning.

-   At tilskynde til en bevidst udnyttelse af fritiden.

Indhold

Bestemmes i mødet mellem elevernes interesser og lærernes faglige forudsætninger. Indholdet kan være udsprunget af såvel elevernes ønsker som lærerens lyst. Indholdet kan udmærket være teoretisk, men vil oftest være praktisk orienteret.

Indholdet kan være egentlig undervisning, eller det kan have karakter af fritidsbeskæftigelse.

Der tilstræbes bredde i udbuddet af hold, så mange forskellige interesser kan tilgodeses.

Eksempler: instrumentalundervisning, foto, tango, skoleblad, div. boldspil, kor, radioproduktion, madlavning, svampeture, tegning/maling, syning, filmkundskab, teater, naturkosmetik, tennis.

Der vil være mulighed for at deltage i det lokale foreningsliv f.eks. Mørkøv Kino, boldspil, gymnastik.

Form

Undervisningen ligger uden for de almindelige dagtimer. Et forløbs længde afhænger helt og holdent af karakteren af indholet. Det kan variere fra en enkelt aften og til ugentlige timer gennem hele skoleåret. Nogle hold accepterer at der er skiftende deltagere fra gang til gang. Andre hold har, efter en indledende præsentation med efterfølgende tilmeldig, faste deltagere, og mødepligt for de der har meldt sig.

Der tilbydes minimum et fritidsfag hver dag!

Materialer

Afhænger af holdet. Ved et væsentligt materialeforbrug til ting der bliver personlig ejendom (f.eks. fotopapir, stof til tøj o.l., materialer til meget store billeder) betaler eleven selv for materialerne.

Niveau og prøver

Ingen niveaudeling. Der tilbydes ingen form for prøver.

Antal timer

Fra en enkelt aften, til ugentligt gennem hele skoleåret. Ofte 6-8 gange á 60 min.

Holdstørrelse/antal hold

Varierende, men ofte 3-5 hold med min. 6 elever.

Obligatorisk/frivilligt

Frivilligt

OSO og projektopgave -

Underviser

Alle lærer

På Smededal afholdes minimum 2 emneuger i løbet af et skoleår. Af disse er den ene en såkaldt projektuge, mens de øvrige har andre former.

Projektuge/ Obligatorisk Selvvalgt Opgave

Formål

-   At lære at fordybe sig i et selvvalgt emne.

-   At lære at lære/problematisere/tematisere inden for et afgrænset område.

-   At lære at fremlægge/formidle en nyerhvervet viden.

Indhold

Form

Projektugen forberedes 3 - 4 uger før den skemasatte afvikling. Der indledes med introduktion og brainstorm. Herefter danner elverne grupper omkring egne underemner til det fælles hovedemne (eks. Sort/hvid under hovedemnet Modsætninger.

I ugerne op til selve afviklingen laver eleverne en problemformulering og indsamler baggrundsma­teriale i samarbejde med den lærer der er konsulent for gruppen.

I ugen før den skemalagte uge skal eleverne i samråd med konsulenten meldes klar til at gå i gang med en egentlig bearbejdelse af det indsamlede materiale.

Bearbejdelsen foregår på en af konsulenten godkendt måde og resultatet fremlægges i en ikke-skriftlig form for et større publikum. Dertil udarbejdes en logbog løbende igennem forløbet.

Som afslutning udarbejder konsulentenen skriftlig udtalelse til hver elev og forløbet evalueres mundtligt med gruppen ud fra de skriftlige udtalelser.

Materialer

Alle tilgængelige. F.eks.: bøger, tekstbehandling, video, båndoptager, fotografi og alt indenfor tegning/maling/skulptur.

Niveau og prøver

Vejledningen tilpasses den enkelte gruppe og elev. Konsulenten udarbejder, som nævnt en skriftlig udtalelse.

Antal timer

En uge + ca. 5 timers forudgående oplæg.

Holdstørrelse/antal hold

Alle elever fordelt på grupper af 2 - 4 personer. Hver lærer er konsulent for 3 - 4 grupper.

Obligatorisk/frivilligt

Obligatorisk

Obligatorisk selvvalgt opgave

Som en del af den nye 10. klasse indførtes i 2000 Obligatorisk Selvvalgt Opgave for alle elever, der ønsker af afslutte deres skoleforløb med et 10. klasse-bevis.

Smededal følger den til enhver tid gældende bekendtgørelse om O.S.O.

På Smededal er O.S.O. for alle elever, både 10. klasse, 10. årgang og 9. klasse.

Formål

At give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et selvvalgt emne, som har sammenhæng med uddannelsesplanen - for igennem interesse, koncentration og fordybelse at øge kendskabet til et specifikt, uddannelses-/job-relevant område.

(Arbejdet er individuelt; men der kan samarbejdes, blot det af opgave/produkt fremgår, hvem der har lavet hvad).

Indhold

Eleven vælger emne og indhold, som skal være fagligt eller tværfagligt. Det kan være:

- belysning af en problemstilling med udgangspunkt i uddannelsesvalget,

- en bredere faglig beskrivelse af et interesseområde i forb.m.valg af ungdomsuddannelse,

- en fordybelse i et fagligt område, fx undersøgelse og analyse af samfundsforhold, naturvidenskabelige forhold, praktiske, håndværksprægede forhold, litteratur el.a. af relevans for den enkeltes valg af ungdomsuddannelse.

Udtryksform og produkt

eleven vælger udtryksform(er) som

- har sammenhæng med emnet,

- han/hun har forudsætning for at arbejde med,

- kan gennemføres inden for den afsatte tid,

- kan gennemføres i forhold til bl.a. skolens materialer og apparatur,

- giver indholdet gennemslagskraft,

- giver mulighed for at vise personlige styrkesider,

- er relevant i forhold til en eventuel fremlæggelse

Vejledning

Udgangspunktet for arbejdet er dels elevens faglige og personlige forudsætninger, dels bekendtgørelse om O.S.O.

Vejledningen varetages af elevens familiegruppelærer, og den går lige fra emnevalg til fremstilling af produkt og evt. fremlæggelse. Vejledningen foregår i dialog - det er elevens opgave og eleven, der skal planlægge og styre arbejdsprocessen.

Tidspunkt

Opgaven afsluttes i løbet af den uge, der på årsplanen er fastlagt. (Senest 1. marts).

Bedømmelse

Eleven orienteres inden arbejdets start om bekendtgørelsens vurderingskriterier.

Bedømmelsen sker som en helhedsvurdering i en skriftlig udtalelse, der udfærdiges i sammenhængende og nuanceret sproglig form. Efter elevens ønske kan der gives karakter.

Bedømmelsen sker senest en uge før de skriftlige prøver.

Udtalelse og karakter kan påføres prøvebeviset efter elevens ønske.

Lejrskole

Underviser

AN, ST, MH, MG, MB, Ma, Re, PG

Formål

-   At møde en anden natur og/eller kultur end den lokale sjællandske, for at skærpe opmærksom­heden omkring forskelle og ligheder mellem egne og andres levevilkår.

-   At skabe vilkår for etablering af nye sociale relationer der går på tværs af de allerede etablerede grupperinger i elevflokken.

-   At inspirere til et aktivt fritidsliv, en øget naturbevidsthed og fysisk udfoldelse.

Indhold

-   Undervisning i: brugen af kano, mountainbikes og dræsiner  og et holistisk natursyn.

-   Bo, spise, gøre rent og arrangere aktiviteter i grupper der er sammensat på tværs af de vante grupperinger på Smededal.

Form

-         Indkvartering i mindre bogrupper,

-         Daglige ture i mindre grupper, fortrinsvis på kano, mountainbikes eller dræsiner, men det kan også være fisketure, løbeture eller vandreture.

-   Daglige fællessamlinger der omfatter udendørs aktiviteter.

Materialer

Passende tøj, kanoer, dræsiner, mountainbikes - engagement

Niveau

Alle aktiviteter tilrettelægges under hensyntagen til elevernes interesser og formåen, således at hver enkelt elev oplever udfordring og indhold der svarer til egne forudsætninger.

Antal timer

5 dage, incl. rejse.

Holdstørrelse/antal hold

Hele skolen. Dog finder de enkelte aktiviteter sted i mindre grupper af varierende størrelse.

Obligatorisk/frivilligt

Obligatorisk.

Uddannelsesvejledning

Underviser

Sv, Re

Formål

-   At eleverne får en bred generel indsigt i de forskellige retninger/muligheder, der er indenfor ungdomsuddannelserne.

-   At eleverne får belyst og diskuteret de livsværdier, overvejelser og aspekter, der er i relation til de aktuelle job og uddannelsestilbud.

-   At den enkelte elev får afklaret de muligheder/begrænsninger, der er m.h.t. den enkeltes valg af ungdomsuddannelse.

-   At den enkelte elev får udarbejdet en konkret plan for et videre uddannelsesforløb.

Indhold

A. Emnedag om uddannelse og erhverv (september).

1. Husgrupper: Samtale og arbejdsopgaver omkring livsværdier, jobaspekter og uddan­nelsesveje.

2. Fælles          I en eller to storgrupper orienteres om de forskellige hovedretninger i ungdoms­uddannelserne. Evt. med gæstelærer fra en udvalgt uddannelsesretning.

3. Individuelt    Den enkelte udarbejder en foreløbig uddannelses/handlingsplan for 2 - 3 år efter Smededal.

-   Fællesaften med gamle elever: (september-oktober).

Gamle elever inviteres til Smededal for at berette om deres uddannelsesforløb.

-   Individuelle samtaler (november-december).

Individuelle samtaler for alle, evt. fulgt op af flere samtaler efter behov, med henblik på udarbej­delse af den endelige uddannelses-/handlingsplan.

-   Forældremøde omkring den samordnede tilmelding til ungdomsuddannelserne (februar)

Forældresamtaler med vejledere og faglærere. Endelig udfærdigelse af skemaer til Ungdoms uddannelserne.

Materialer

Uddannelsesbogen - håndbog for eleverne.

Duel - uddannelses- og erhvervsleksikon.

Spor - computerprogram.

Ungdomsuddannelser - opslagsbog for vejledere.

Brochurematerialer fra erhvervsskoler, gymnasiale uddannelser m.m.

Antal timer

Der er afsat ca. 2 timer pr. elev

Holdstørrelse/antal hold

-

Obligatorisk/frivilligt

Obligatorisk

Prøveuger, fagdage og slutforløb på Smededal

Underviser

Alle lærer

Prøveuger

Formål

1.            At give eleverne mulighed for at gå op til folkeskolens afsluttende skriftlige prøver på grund- eller udvidet niveau.
2.            At give eleverne mulighed for (individuelt eller sammen med kammerater) gennem kort repetition af det opgivne stof at forberede sig til mundtlig prøve.
3.            At give eleverne mulighed for at gå op til folkeskolens afsluttende mundtlige prøver.
4.            At lade eleverne fortsat være ansvarlige for de praktiske oppaver i hverdagen, i form af madlavning, oprydning og rengøring.

Indhold:

1.            De skriftlige prøvedage følger folkeskolens.
2.            De mundtlige prøvedage lægges så tæt som muligt på de skriftlige (med fagdage placeret i "mellemrummet"), og de fordeles, så der tages hensyn til:
3.            1) at eleverne skal have mulighed for en vis individuel forberedelse
4.            2) at der tidsmæssigt skal være plads til et slutforløb af rimelig varighed (d.v.s. ca. 10 dage) - og så vidt muligt uden prøver.
5.            Eleverne fordeles på de praktiske opgaver, så der tages hensyn til deres deltagelse i prøverne.
6.             

Fagdage

Formål:

1.            At de forskellige faghold får minimum en formiddag eller eftermiddag til fælles forberedelse af de mundtlige prøver.
2.            At lade eleverne fortsat være ansvarlige for de praktiske opgaver i hverdagen, i form af madlavning, oprydning og rengøring.
3.             

Indhold:

1.            De enkelte hold planlægger selv undervisningen.
2.            Elever, der har valgt ikke at gå til prøve, er ude af undervisningen. Gælder det formiddagsundervisning, vil de pågældende stå for madlavningen sammen med en lærer. Er det eftermiddagsundervisning, kan eleverne tildeles andre praktiske oppaver.
3.            I øvrigt deltager alle elever i køkken- og rengøringsarbejde, efter ligelig fordeling.
4.             

Slutforløb

Underviser

Alle lærer

Formål:

1.            At give eleverne mulighed for at få nogle sidste gode, fælles oplevelser, primært af social karakter, men også faglige, i det omfang der er ønske om det i elevgruppen.
2.            At give de elever der ønsker det mulighed for at deltage i planlægning af forløbet.
3.            At lade eleverne fortsat være ansvarlige for de praktiske oppaver i hverdagen, d.v.s. madlavning, oprydning, pakning og hovedrengøring.
4.             

Indhold:

Inden de skriftlige prøver afholdes, nedsættes en planlægningsgruppe,  bestående af elever og lærere. Ud fra forslag fra fællesmøde og lærermøde udarbejder gruppen et forslag til slutforløbets indhold. Visse ting skal  indeholdes: hovedrengøring, fælles afslutningsfest, fælles udflugt (evt. med  overnatning), afslutning i husgrupperne, fælles afslutningslørdag m. forældre.

Særlige dage og uger.

Værdigrundlagsdag i uge 33

Målet med dagen er at bevidstgøre eleverne om, hvilken skole de er kommet til og hvilke værdier der arbejdes med som grundlag. Ud fra forskellige oplæg skal eleverne give deres personlige tolkning af begreberne åbenhed, fællesskab, kreativitet og ansvarlighed.

Dagen varetages af 4 lærere.

Underviser

Ma, JK, Pe, Re

Sundhedsdag i uge 34

Dagens mål er, at eleverne fra skoleårets start bliver opmærksomme på, hvordan skolens kostpolitik er kommet til veje. Samtidig sættes også fokus på rygningens skadeligheder, det psykiske undervisningsmiljø og unge og sex.

Underviser

Sv, ST, MB, An

Temaforløb i november

Kys livet

Underviser

Ma, JK, Pe, PG,  ST, Sv

Formål

-    at arbejde med traditionel møde- og debatstruktur med dagsorden, dirigent og referent, og funktionen af disse.

-    at træne evnen til at bearbejde, strukturere og forholde sig til konkrete etiske problemstillinger.

-    at træne evnen til at præsentere et bearbejdet stofområde for andre.

-    at opøve selvdisciplin og gruppeansvarlighed.

Indhold

Forløbet strækker sig over en uge.

Form

Materialer

Digitalkamera og computer. Div. bøger og film. Hjemmeside på skolens intranet, der samler de centrale informationer fra oplæg mv.

Niveau og prøver

Der er ingen niveaudeling. Der tilbydes ingen prøver.

Evaluering

Antal timer

6 lærere x 19 timer.

Holdstørrelse/antal hold

Hele skolen udgør et hold.

Obligatorisk/frivilligt

Obligatorisk.

Oversigt over “Smededalbegreber”

Familiegruppe/husgruppe:

Eleverne bor i fem huse. I hvert hus bor femten elever. I alle huse bor der både drenge og piger. På det enkelte værelse bor enten drenge eller piger. En husgruppe består af alle beboere af et hus. Til hvert hus er knyttet to lærere, der hver især varetager den primære kontakt til syv, henholdsvis otte, af husets elever, såvel som til disses forældre. En familiegruppe udgøres af en lærer og dennes tilknyttede syv/otte elever.

Fællesmøde/fællesmødeudvalg:

Fællesmødet, der normalt afholdes en gang om ugen, består af alle elever og medarbejdere. Fra medarbejderne deltager i praksis normalt forstanderen og en del af lærerne, fortrinsvis lærere der fungerer som familiegruppelærere. Tilrettelægning af dagsorden og mødeledelse forestås af fællesmødeudvalget. Dette udvalg består af ca. to elever fra hvert hus og to lærere. Udvalget mødes normalt en gang ugentligt forud for fællesmødet. Udvalget kan drøfte ethvert spørgsmål vedr. skolens dagligdag, uge- og årsplan, og udvalget kan tage initiativer til arrangementer, diskussioner og forslag til lærermødet og medarbejdermødet.

Husgruppe:

Se: Familiegruppe/husgruppe.

Godkendt på vegne af bestyrelsen den ____________________

Underskrift: _________________________

                      Mads Granlien

                      Forstander